I Herning og omegn findes der en masse klubber og en masse frivillige. Til trods for det er der én af dem der stikker lidt ud i forhold til resten.

Borgmesteren. Byens chef.

Lars Krarup er Hernings borgmester og står samtidig flere gange om ugen på træningsbanen i KLG, hvor han træner hans søns hold.

Men hvordan får man tid til et krævende borgmesterjob med alt hvad der dertil hører samtidig med at man er frivillig i den lokale fodboldklub også?

Fodboldstudier fik en snak med Lars Krarup om frivillighed, hvordan man han får tid til at være fodboldtræner og ikke mindst et par gode råd til andre, der ikke synes “at tiden” er til at være frivillig.

Frivilligprisen hylder frivillige, der har gjort en ekstraordinær indsats for en klub. Hvad er det der får dig til at være frivillig?
– Jeg er selv så at sige opvokset i forenings-Danmark altså i idrætshaller og på fodboldbaner, hvor stribevis af trænere og ledere gjorde det muligt for vi drenge og piger at dyrke idræt og sociale relationer. Så for mig er det helt naturligt nu at kunne ”give lidt igen” indenfor de idrætter, hvor mine egne børn er aktive, hygger sig og skaber venskaber.

– Konkret i KLG fodbold er det en stor drivkraft for mig at se smilet og glæden hos drengene og pigerne, når vi er til fodbold. Det er da supersjovt at have en god og tæt relation til ”årgangens unge” i lokalsamfundet. Et ”hej Lars” i Rema 1000 fra en af spillerne ledsaget af et smil og en ”high five” gør indsatsen det hele værd.

Et ”hej Lars” i Rema 1000 fra en af spillerne ledsaget af et smil og en ”high five” gør indsatsen det hele værd

Og så er det selvfølgelig også dejligt at kunne se, følge og iagttage min egen dreng indgå i sociale relationer gennem fodboldspillets mange glæder.

Hvordan får man et borgmester-embede og det at være frivillig til at hænge sammen?
– Det handler egentlig mest om at få fodbold-træningstiderne og kampdagene ind i kalenderen tidligt nok til, at der ikke kommer andet ind. Og så synes jeg også, det er vigtigt og naturligt, at jeg selv møder op i træningstøjet. Jeg glemmer faktisk altid på banerne, at jeg har den ”titel” i nakken. Heldigvis.

Du er et rigtigt godt eksempel på, at selvom man har et krævende job, så kan man godt få tid til at være frivillig også. Hvad er dit råd til andre, der ikke synes at “tiden er der”?
– Alting her i livet handler om prioritering. Jeg har, dengang vi fik børn, lovet mig selv, at jeg, når børnene engang flytter hjemmefra, ikke ville stå og undskylde overfor mig selv over, at jeg ikke engagerede mig nok i deres børne-liv. Trænergerningen tager tid, men den giver virkelig også meget tilbage til mig.

Faktisk er jeg ofte kommet lidt små-stresset ud på fodboldbanerne, og har tit på vejen hjem tænkt, at det var en dejlig stund med spillerne, og samtidig konstateret, at luft og motion så også har gjort det ved mig, at hovedpinen er væk og skuldrene er nede.

– Så tiden, den er der bestemt til at være frivillig træner. Faktisk er jeg ofte kommet lidt små-stresset ud på fodboldbanerne, og har tit på vejen hjem tænkt, at det var en dejlig stund med spillerne, og samtidig konstateret, at luft og motion så også har gjort det ved mig, at hovedpinen er væk og skuldrene er nede. Det er da egentlig også ret sundt.

Du kan stemme på Lars Krarup til Frivillighedsprisen 2019 HER.