KFUMs Boldklub i København kunne i mange år ikke spille kampe i kirketiden. Det var stadig nødvendigt at bruge også søndagen til fodboldkampe – også for og hos KFUM. Ergo måtte man starte kl. 08.15 for at kunne være færdige til kirketid klokken 10. AB har jo altid haft et særlig ry – akademikerne gjorde nu heller ikke så meget for at ændre på ryet.

Nu skulle ABs 1. ynglinge spille mod ”bondekarlene” fra KFUM – tilmed på deres bane i Emdrupparken. AB’erne omtalte denne bane som Palæstina – og det nærliggende lille vandhul, som bolden syntes ustandselig at havne i, havde de døbt Genezareth Sø. De skulle jo ikke beskyldes for ikke at kende deres Bibelhistorie.

AB-spiller var søn af kirkeministeren
Kampen var selvfølgelig sat til kl. 08.15 søndag morgen – umuligt at sove længe den dag. Der blev protesteret højlydt blandt spillerne – en af de, der råbte højest, var Eiler.

Han var søn af daværende kirkeminister Bodil Koch.

– Vi kan ikke rigtig gøre noget ved KBUs dispensation til KFUM. Men vi kan da tage lidt gas på dem, mente Eiler. Så han fik overtalt mor – modig var hun nu gennem hele livet denne Bodil Koch – til at stille sin store, flotte ministerbil med chauffør Rasmussen til rådighed for ABs 1. ynglinge. De skulle den kommende søndag ”nat” – som de selv opfattede det – møde KFUM.

Chauffør gjorde honnør
Ved ankomsten holdt chauffør Rasmussen døren og gjorde honnør, mens 11 ABere efter sigende skal være myldret ud fra Kirkeministeriets luksusliner af en bil.

Efter afleveringen returnerede Rasmussen for at hente Kirkeministeren og gemal, professor Hal Koch, samt Eigils søster Dorthe (der selv senere med efternavnet Bennedsen blev minister), så de kunne overvære kampen. AB vandt kampen.

Heldigvis opsnappede pressen ikke episoden – det har nok ikke været helt efter bogen og statsrevisorers og rigsrevisorers regler.