Fodboldstudier er i fuld gang med at samle alle de danske fodboldklubbers historier sammen til ét samlet værk, og arbejdet skrider fremad.

Flere end 400 klubber på tværs af Danmark er med og indsamlingen, til det der bliver et historisk værk, er således i fuld gang. 400 klubber svarer til ca. en fjerdedel af alle de danske fodboldklubber fra Serie 6 og op til Superligaen – og hver dag kommer der flere klubber til.

Bøger, hæfter, DVD´er
Vi modtager næsten dagligt informationer fra jer ude i klubberne. Her er der alt fra tykke bøger og jubilæumshæfter til DVD´er og andet spændende materiale.

Hvis din klub også skal være med i det store værk om de danske fodboldklubbers historie, så send en mail til sup@fodboldstudier.dk, så kontakter vi jer, så I også kan komme med.

Skriv informationer i din klub lige her
Faktisk kan I skrive informationer ind for jeres klub med det samme. I skal blot søge efter jeres klub i søgefeltet øverst i højre hjørne eller på klubsiden her. På jeres klubs side kan I se hvilke informationer vi mangler og samtidig skrive de manglende informationer ind.