Det har altid været sådan, og det vil det fortsætte med. De store klubber tager de mindre klubbers bedste spillere – og sådan bør det også være, så de bedste spillere kan spille på det højeste niveau og fortsætte deres udvikling.

Men men men.. Er der for mange store klubber, der er for ufine i kanten, når der skal hentes spillere fra de mindre klubber? Ja, mener Kevin Bernhard Pedersen, der har trænet i flere mindre klubber i det sjællandske og som har oplevet problemer gang på gang.

– Problemet i vores område er at de små klubber føler, at de/den store klub kun er ude på og stjæle vores spiller. Så de små klubber får et slags had til de store klubber i nærområdet. De store klubber lytter ikke til de små og hører ikke hvad de har og sige om de enkelte spiller som de gerne vil have ud til dem, forklarer han overfor Fodboldstudier.dk omkring problematikken og fortæller videre.

– Vi oplever desværre også licensklubber som henvender sig direkte til spillerne uden om de små klubber. Og så er der selvfølgelig også et problem i de små klubber, hvor der træner som glemmer om spillerens udvikling og ikke om at deres bedste spiller kan vinde række 2 for dem..

Manglende samarbejde sender spillere til klubber længere væk
Men hvad betyder det manglede samarbejde så for de mindre klubber. Kevin Bernhard Pedersen er ikke i tvivl. Det giver nul motivation hos de små klubber til at samarbejde med lokalområdets større klubber.

Han fortæller videre.

– Det manglende samarbejde betyder, at de små klubber laver samarbejde med klubber som ligger længere væk fra dem selv og ikke vælger den store klub i nærheden. Så det betyder de små klubber på ingen måder gider de store. De små klubber føler sig overset og føler at de store er ligeglade med dem, lyder det fra træneren.

De små klubber føler sig overset og føler at de store er ligeglade med dem

De store skal lytte til de små
Kritikken af de større klubber kommer dog med et løsningsforslag også fra Kevin Bernhard Pedersen.

– Jeg synes, at de store klubber burde komme ud i de små klubber og snakke med dem og lytte til dem og minimum én gang om året tilbyde at komme ud og træne et af holdene i de små klubber, siger Kevin Bernhard Pedersen og siger videre. – Her kunne de også se spillerne og snakke lidt med deres træner og leder, og på den måde kan trænerne i de små klubber måske også lærer lidt og få noget inspiration af de store klubber. Så får de måske en bedre forståelse for hinanden, fortæller træneren videre til Fodboldstudier.dk.

Hvad hvis der er spændende spiller?
Træneren har da også et forslag til, hvordan det skal forløbe, hvis en af de små klubber har en spiller, der kunne være interessant for en af de større klubber.

– Hvis der er en spændende spiller hos den lille klub, så kan man tage en snak om den enkelte spiller og hans træner kan også fortælle lidt om ham. På den måde får de store klubber en indsigt i den enkelte spiller, både på og udenfor banen. Så kunne de i fællesskab finde ud af om den enkelte er klar til at prøve noget større. Derudover er det super vigtigt at der bliver lagt en plan for denne spiller sammen med hans forældre. Her kan man også snakke om risikoen for at spilleren måske skal tilbage til den lille klub igen, hvis det ikke går som forventet, så man ikke bare smider dem på 2-holdet og de så stopper et halvt år senere, fordi nu det pinligt at tage tilbage fordi det ikke gik som forventet, forklarer han videre om udfordringerne.

Hvis der er en spændende spiller hos den lille klub, så kan man tage en snak om den enkelte spiller og hans træner kan også fortælle lidt om ham. På den måde får de store klubber en indsigt i den enkelte spiller, både på og udenfor banen

Hvilken forskel ville en løsning/ændring gøre for de mindre klubber og deres spiller?
Samarbejde er vejen frem, og der skal skabes en respekt omkring det arbejde som de små klubber laver. På den måde vil det også være nemmere at de rette spillere afsted i rette tid, slår Kevin Bernhard Pedersen det fast.

– Jeg har oplevet at de store klubber ikke lytter, hvis vi siger den enkelte spiller er klar endnu, men så tager de ham bare alligevel. Og så sker der det, at han stopper et år efter. Men hvis vi får lavet en plan for spilleren i samarbejde, så taber vi ham muligvis ikke helt, da han så kan komme tilbage til sin gamle klub og ikke føle det et kæmpe nederlag og komme retur, siger han og slutter.

– Jeg tror også det ville gøre, at de små ikke taber hele årgange på jorden, fordi at flere af deres spiller skal ud og spille 2.-3.holds fodbold eller sidde på bænken på 1.holdet engang imellem. Og de sidste bliver nødt til at rykke op og spille senior allerede som 16-årig, fordi der ikke er nok spiller til et U17- eller U19-hold mere.

Er du enig?
Hvad mener du? Har Kevin Bernhard Pedersen en pointé i hans kritik af nogle af de store klubbers ageren på spillermarkedet, når der skal hentes spillere fra de mindre klubber?