Mange hold kæmper med at kunne stille hold, når der tørnes ud i de lavere rækker rundt omkring i Danmark. Skal spillere have lov til at spille på mere end ét hold hver uge. Ja, synes vi.

Udeblivelse og afbud
Hver eneste uge aflyses et hav af danske fodboldkampe af den årsag, at det ene hold ikke kan stille med spillere nok. En ærgerlig tendens, som bliver endnu mere ærgerlig, når få ændringer formentligt kunne mindske antallet af aflyste kampe betragteligt.

På alle niveauer i dansk amatørfodbold hører man ledere, trænere og spillere beklage sig over, at det bliver sværere og sværere at få folk til træning og at der er for mange andre tilbud som prioriteres højere end fodbolden.

Snyd på holdkortet
For at kunne stille hold må mange ty til at snyde med holdkortet. Der bliver skrevet navne på som sket ikke spiller i kampen, men fordi man har været ude og låne en spiller fra et andet hold eller bare fået en kammerat til at hjælpe, da alternativet havde været en afbud til kampen for hele holdet.

Fodboldstudier har været i forbindelse med flere danske klubber, der alle fortæller at det sker hver eneste uge i deres klub, men at der bliver set igennem fingre med det idet alternativet er dårligere, nemlig ingen kamp.

Fleksibilitet er vejen frem
Én af de måder man ville kunne komme rundt om problemet med aflyste kampe kunne være at give spillere i de lavere rækker lov til at spille på mere end ét hold hver uge.

Man kunne sikre at flere kampe blev afviklet til gavn og glæde for alle spillerne og klubberne – og ikke mindst dansk fodbold.

For at det skal lykkes, så kræver det et mere fleksibel regelsæt hos lokalunionerne, der tilgodeser de udfordringer som mange klubber og hold står med over hele landet.

Fodboldstudier mener: Ændre reglerne!