På Fodboldstudier elsker vi alle de mange gode historier der findes hos de danske breddeklubber. Derfor er vi også i fuld gang med at samle alle de danske fodboldklubbers historier i ét samlet opslagsværk: Danske fodboldklubbers historier.

Din klub i historiebøgerne
Du kan tilføje din klubs historie, bedste spillere, største præstationer eller anekdoter.

Find din klub her.

Fodboldbomben på Bornholm
En af de fantastiske historier fra de danske fodboldklubber er fra Bornholm. Bornholm Boldspil Unions 50 års jubileumsskrift fra 1957 havde samlet et skrev fra Ugebladet Østbornholmeren, som tæt på år 1900 bringer følgende malende beskrivelse fra Nexø på Bornholm.

– En lang englænder, der hed Jervelund, kom en sommeraften gående i en ejendommelig påklædning : stribet trøje, korte bukser. Under armen havde han en bombelignende tingest.

Han var kommis (ekspedient. red.) hos P. Berg, og man havde aldrig sporet, at der var noget løst hos ham. Med lange, seje skridt gik han ud ad Brogade, og på den plads, hvor nu tennisbanerne ligger, standsede han.

Selvfølgelig havde han en hale af børn og nysgerrige unge efter sig, idet de gerne ville se og høre, når “bomben” sprang. I passende afstand blev Jervelund nysgerrigt betragtet. Børnene gabede, og de lidt mere voksne stod med overlegne miner….

Jervelund følte kyndigt på “bomben”, satte højre ben i bevægelse, og til forsamlingens forundring røg “bomben” så højt til vejrs, at den nær aldrig var kommet ned på jorden igen.

“Hvornår kommer den dog ned igen ?” spurgte en lille dreng, og Jervelund svarede: “På næste søndag et kvart over otte…. !”. – Det var første gang man så en fodbold i Nexø.”