Efter flere måneders intens og hård kamp, så endte DM-guldet, de 10.000 kr. til en klubfest og pokalen hos nordjyske, Kanonkuglerne.

Danmarks største fodboldturnering blev skudt i gang i foråret med samtlige 1600 danske fodboldklubber til start, og fra begyndelsen blev turneringen et stort tilløbsstykke for de mange klubber.  Igennem de mange runder er der blevet støttet op i stort omfang, og klubberne har runde efter runde slået rekorderne for antal af stemmer.

Nordjysk triumf efter fintælling
Fredag aften lød slutfløjtet til DM-turneringen, og efter en hektisk finaleugen, så var det Kanonkuglerne fra Aalborg, der endte øverst på podiet. Der skulle dog en fintælling og ekstern hjælp til før den endelige vinder kunne findes, og lade sig hylde.

Kanonkuglerne, der til daglig spiller i Serie 5, kunne mere flere tusinde stemmer indtage førstepladsen i danmarksmesterskabet, mens 2.pladsen gik til Amandas Sønner, en flok eksil-kerteminder i København, 3.pladsen endte i Aarhus hos Prügelknabe IK og Spangsbjerg IF fra Esbjerg kom på en flot 4.plads.

Vinderen af turneringen skulle have været kåret fredag aften, men grundet et større antal ukorrekte stemmer, så skulle der ekstern hjælp og fintælling til, og derfor måtte de fire finalister vente helt til tirsdag med at få afsløret vinderen af Danmarksmesterskabet.

– Vi havde naturligvis håbet på, at kunne hylde en vinder allerede fredag aften, men grundet omstændighederne, så måtte vi have ekstern hjælp og bruge nogle ekstra dage på at fintælle alle fire finalisters stemmer, så vi var sikker på at kun havde de rigtige stemmer tilbage, og dermed den rigtige vinder af turneringen, forklarer stifter af Fodboldstudier.dk, Søren Uhd Pedersen, der glæder sig over den enorme tilslutning fra klubbernes side og ikke mindst at man kom til bunds i de ukorrekte stemmer.

Turneringen kom ud til 1.000.000
At den alternative DM-turnering ikke bare var sjov og ballade, viser den store tilslutning fra klubberne. 80% af alle danske fodboldklubber har interageret undervejs og opslagene på Fodboldstudiers Facebook-side nåede ud til over 1.000.000 danskere, hvoraf hver tredje af dem har klikket, liket, delt eller kommenteret.