Der er fire finalister i DM i Online Fodbold. En af dem kommer fra Aalborg, og går under et noget alternativt klubnavn. Fodboldklubber opstår generelt under mange forskellige navne, men en af de underligste baggrunde for navnet må jyske “Kanonkuglerne” have.

Navnet kommer nemlig af, at de havde et bestyrelsesmøde, hvor en af medlemmerne havde en pose “Kanonkugler”-chips med. Det synes de andre var ret sjovt og meget passende på klubben. Så nu spiller klubben i orange, som er posens farve, og logoet er en kanonkugle også.

Nu er klubben dog meget mere end et sjovt navn. De er blandt landets bedste online.

DM-finalen er stort
Når man er en så lille klub, som Kanonkuglerne, så er det uvant at stå i finaler, men når det kommer til sammenhold og engagement, så kan den lille klub noget.

– Det føles fantastisk at stå i en DM-finale, og det viser noget af den grund til at vi har starten klubben op, nemlig det sociale og sammeholdet. Det er det store fællesskab og spillernes engagement, der har været en af grundene til at vi er kommet så langt, forklarer Bo Andersen, stifter af Kanonkuglerne, overfor Fodboldstudier.dk.

Finalen er et stort skulderklap til projektet og stærk PR
At klubben har formået at gå hele vejen til finalen er ikke kun en god følelse, det er også noget der sætter en tyk streg under projektets berettigelse.

– Opbakningen er et kæmpe skulderklap til klubprojektet. At spillere, familie og venner har bakket op om os i forbindelse med DM-turneringen, har været helt fantastisk, lyder det fra den nordjyske stifter, der håber at en eventuelt DM-titel også kan bruges aktivt.

Klubben er nemlig i kamp om medlemmer, sponsorer og alt muligt andet med de mange andre klubber i byen, så derfor skal en eventuel titel bruges til PR.

– Først og fremmest vil en DM-titel kunne bruges til den PR som vi bruger i og omkring klubben, hvor vi håber at kunne tiltrække flere spillere, vores sociale projekter og frivilligt arbejde, siger Bo Andersen slutteligt.

Hør hele interviewet
Du kan høre hele interviewet med Bo Andersen herunder.