AaB-spilleren, Lucas Andersen, satte i 2016 gang i et særdeles spændende projekt, som bærer navnet Nordens Paris FC.Ambitionerne var at være i Danmarksserien inden 2021, men det ambitiøse mål er teoretisk umuligt, men trods det faktum, så har klubben stadig store ambitioner.

Fodboldstudier.dk tog pulsen på formanden i Nordens Paris FC, Tobias Bøgeskov Eriksen, om klubbens tilblivelse, ambitionerne og hvordan de skiller sig ud fra resten af klubberne i Aalborg. At klubben skiller sig ud er der ingen tvivl om, og medlemstallet viser det også. Klubben har på deres forholdsvis korte levetid allerede næsten 100 medlemmer, fordelt på både kvinder og mænd.

 

Nordens Paris FC. Hvordan kom klubben og navnet i stand – og ikke mindst jeres logo?
– Aalborg er jo kendt som Nordens Paris, samtidig synes vi, at navnet udstrålede noget ambition og power. Og som slående lighed med Paris, så har vi selvfølgelig et velkendt tårn, og derfor SKULLE det indgå i logoet – det sés også fra klubhuset!

Hvordan skiller I jer ud fra resten af klubberne i Aalborg?
– Vi har først og fremmest en ung dynamisk bestyrelse med ambitioner, og masser af gå-på-mod ift. at få skabt nogle nye rammer, og samtidig turde at tænke anderledes i en nyopstartet forening.

Det er altid sjovt at gøre lidt op med det gamle foreningsliv! Vi kommer som noget nyt, og gør tingene på vores egen måde, fordi vi hver dag selv sidder med beslutningerne

Ambitionerne manglede ikke, da klubben blev starter op. Her var målet Danmarksserien i 2021. I er i Serie 2 nu, så det mål kan ikke lade sig gøre. Er armbevægelserne og ambitionerne blevet en smule mindre igennem årene?
– Vi synes altid man skal være ambitiøse, men ja, der er da dukket flere udfordringer og bump op på vejen. Men det har ikke ændret, ved vores målsætning. Nu bliver vejen dertil bare ændret en lille smule. Samtidig har vi fået en utroligt stor bredde i klubben, både med herre- og kvindehold i både 7-mands og 11-mands. Det er altid sjovt at gøre lidt op med det gamle foreningsliv! Vi kommer som noget nyt, og gør tingene på vores egen måde, fordi vi hver dag selv sidder med beslutningerne!

Hvis du skal se på rivaliseringen og drillerierne internt mellem klubberne i Aalborg, hvordan synes du så at fodbolden og al livet omkring seriefodbolden har det i byen?
– Lokalopgør er der masser af, og der gør serie-livet ekstra sjovt.