Hvis din klub er udfordret på børne- eller ungdomsholdene, så er Lasse manden! Han er uddannet A-træner, tidligere træner i FCK og AGF, og nu træner for FC Midtjyllands U13-hold og hans passion er børne- og ungdomsfodbold.

På Fodboldstudier bruger vi Lasse og hans store viden. Hvis din klub har brug for et ekspertråd indenfor genren, så kontakt os HER.

FCK, AGF, FCM og Ghana
Lasse Vinning har allerede været træner i mange højtrespekterede klubber samt på FC Nordsjællands akademi i Ghana, Right To Dream. Derudover er han indehaver af en A-licens træneruddannelse og har eget firma i FootballFUNdamentals, hvor han hjælper klubber med børne- og ungdomstræning.

– Jeg har beskæftiget mig med børnefodbold i otte år, og jeg havde da jeg yngre en drøm om at blive Superligatræner, men endte ved en tilfældighed på et U10-hold i AGF. Det var egentlig meningen at det kun skulle være i et år, men da jeg fandt ud af hvor meget det gav at være omkring de årgange og hvor meget man kan rykke børnene i den alder, så har jeg holdt ved og har nu fuldt fokus på de yngre årgange, forklarer Vinning til Fodboldstudier.dk.

Fed træning – altid!
Når man har med børn og unge, så er det vigtigt at de synes det er sjovt at gå til fodbold, og netop det er også en af udgangspunkterne for Lasse Vinning, når han giver råd og vejledning til klubberne – og ikke mindst i hans eget virke som U13-træner i FC Midtjylland.

– Jeg har altid haft fokus på at udvikle den enkelte spiller, men samtidig skal det også være fedt at være til træning for alle spillere. Det er et af de fokuspunkter, som jeg har. Det skal være sjovt uanset niveauet, forklarer han og fortæller videre. – Det der motivere mig som træner er at spillerne er engageret. Jeg kan sagtens have en træning i en mindre klub, hvor spillerne måske ikke er så dygtige som i de store klubber, men så længe børnene er engageret og vil det, så er det fedt, siger ejeren af FootballFUNdamentals.

Børnene må gerne drømme stort
I det hele taget så ser man ikke pisk og råben og skrigen, når Lasse Vinning står for træningen. Han vil hellere begejstre og give alle spillerne en positiv oplevelse hver gang de er til træning.

– Jeg vil gerne skabe begejstring og give børnene en tro på at de kan gøre ting som de slet ikke vidste at de ikke kunne. Man kan sige at jeg har en anerkendende og positiv tilgang til træningen. Børnene må gerne drømme lidt stort, når de træner fodbold, siger han.

Hvad kan Lasse tilbyde i din klub?
I form af hans firma, FootballFUNdamentals, så er Lasse Vinning ofte ude hos danske klubber på alle niveauer og give ud af sin viden og erfaring på børne- og ungdomsfodbold-området. Her hjælper han blandt andet med at få struktur og organisation i klubbernes setup omkring de yngre årgange, så hverdagen bliver lettere for trænerne, vel og mærke uden at klubben skal bruge ekstra ressourcer. Det sker blandt andet med træningsprogrammer, som er lige til at gå til for de enkelte trænere.

Fodboldstudiers ekspert er også ekspert i hvornår man skal begynde at inddele i 1.hold og 2.hold, og hvordan det bedst implementeres til træning. Vinning har således udarbejdet en simpel model for niveauinddelingen.

Kontakt Fodboldstudier, hvis din klub har brug for et ekspertråd indenfor genren, så kontakt os HER.