Vi kender det allesammen; Er træneren, læreren eller fordragsholderen fyr og flamme og fortæller og lærer fra sig med stor begejstring og iver, så har man selv en tendens til at hoppe med på vognen og æde alt hvad der bliver fortalt råt.

Derfor er det også vigtigt at fodboldtrænerne husker, at hvis træneren er begejstret, så er der en stor chance for at spillerne også synes det er fedt at være til træning. Det gælder især i børnefodbolden, og når der kommer nye spillere til.

Herunder får trænere tre gode råd fra dgi til, hvordan man får succes med nye spillere:

1. Vær dedikeret
– Når man er fodboldtræner, så skal man gå op i det med liv og sjæl. Dedikation er derfor en tvingende nødvendig. Hvis træneren synes det er fedt at træne, så vil de fleste af børnene hoppe med på vognen. Udfordre samtidig børnene, så bliver det altid endnu sjovere.

2. Kropsprog
– Vær klar og tydelig, når du instruere øvelser til børnene. Vær præcis og forklar hurtigt hvad der skal ske – og så skal det hurtigt være sjovt og udfordrende, når børnene står med fodbolden i hånden.

3. Succes
– Når børnene skal fanges, så er det vigtigt at der uddeles ros med rund hånd, så de får en succesoplevelse, når de er til træning.