KoldingQ´s Oliver Lundgaard havde taget turen hele vejen fra Jylland til København, nærmere bestemt Hotel Cecil i hjertet af København i lørdags.

Årsagen til den lange tur var, at han var blandt de sidste kandidater til Trænerprisen 2019. Han havde da også taget hele familien med, som støttede op i håbet om, at han ville tage prisen med hjem til det jyske.

Vinder af Trænerprisen 2019 – Oliver Lundgaard, KoldingQ

Trods hans unge træneralder på bare 19 år, så stod han stærkt i feltet, og indstillingen viste da også med al tydelighed, at vi har at gøre med en helt speciel ung mand.

– Oliver har en kæmpe passion for at udvikle pigefodbolden. Han startede som 13-årig, og har siden været rigtig aktiv som frivillig indenfor børnefodbolden. Oliver brænder for at udvikle pigefodbolden og skabe nogle fantastiske muligheder for piger som både camp organisator, stævneleder, fodbold-skoleleder samt træner, hvor han allerede har været elitetræner, trods hans kun 19 år.

De øvrige kandidater i slutfeltet var da også stærke, så intet var afgjort på forhånd.

Vinder af Trænerprisen 2019 – Oliver Lundgaard, KoldingQ

Til stor glæde for Oliver Lundgaard og hele hans følge, så var det hans navn, der blev råbt op fra scenen, da spændingen skulle udløses.

Til klapsavler og lysshow kunne Oliver Lundgaard derfor gå igennem salen og op på scenen, hvor han fik overrakt beviset på at han var valgt til Trænerprisen 2019.