Frivillige er nøglen og fundamentet til en god forening, og derfor er er det godt nyt for rigtigt mange klubber i Danmark, at de unge i landet ønsker at tage del i foreningerne og være frivillige.

En undersøgelse foretaget af /KL.7 og DGI viser at unge i alderen 15-29 år, som ikke laver frivilligt arbejde i dag, gerne vil involveres i de lokale foreninger som frivillige. Hele 39% af de adspurgte i undersøgelsen vil gerne være frivillig, og 14% af dem vil gerne i gang indenfor de næste seks måneder.

Faste ramme og definerede opgaver
Selvom de unge står klar i kulissen til at blive frivillige, så stiller de nogle krav. Faste rammer og klart definerede opgaver er vigtige, hvis de skal ind og yde et stykke arbejde som frivillig.

– De vil gerne vide, hvad de går ind til når de melder sig til et stykke frivilligt arbejde. Så det handler om at give en god introduktion så de præcist kan se, hvad den enkelte kan bidrage med, siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, til organisationens magasin.

“Ung med de unge”
De mange potentielle frivillige i aldersgruppen fra 15-29 år foretrækker dog at lave aktiviteter med andre jævnaldrende. Derfor skal DGI også turde række længere ud end foreningerne for at få flere unge med, mener formanden.

– Vi skal møde dem der, hvor de er. Det kan være ved at støtte op om aktiviteter på ungdomsuddannelserne efter skoletid. Det handler om at få unge involveret i fællesskaber, hvor de selv arbejder med at give hinanden idrætstilbud, siger hun videre til den landsdækkende organisation.

Du kan læse flere artikler om “Frivillighed” HER.