Fysioterapeut-studerende laver frivilligt arbejde i socialt udsattes fodboldorganisation
OMBOLD er en Nonprofit organisation, der siden 2003 har udviklet et fodboldkoncept, der specifikt er målrettet samfundsgrupper, der ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger
Onsdag holdet organisationen oplæg på Københavns Professionshøjskole, hvor 3.semester-studerende på fysioterapeut-uddannelsen blev præsenteret for muligheden for et særligt valgfag. De studerende kan nemlig vælge at engagere sig i frivilligt arbejde hos en række civilsamfundsaktører, der arbejder med socialt udsatte.
Formålet med valgfaget, der i øvrigt giver ETCS-point er at udvikle sociale- og medmenneskelige kompetencer blandt målgrupper, som både kan være socialt og sundhedsmæssigt udfordret, og som ikke af egen drift er særligt opsøgende i forhold til søge om hjælp – ejheller i sundhedsvæsenet.
– Det handler om at nedbryde barrierer, fordomme og skabe relationer – som på sigt kan være med til at mindske ulighed i sundhed – og at være frontløber i at få mødet med systemet til at ske i respekt og øjenhøjde, skriver OMBOLD på deres Facebook-side.
Stor tilslutning blandt de studerende
OMBOLD fik indgået foreløbig seks aftaler med nye studerende, der hver forpligter sig til at lægge 120 timers arbejde i non-profit organisationen.
Studielektor på professionshøjskolen, Nicolas Kjerulf, orienterede de potentielt kommende frivillige om, at uddannelsesstedet har en ambition om at valgfaget kan indgå i studieordninger på flere skoler og uddannelsesretninger, og at samarbejdet for både de studerende og de frivillige organisationer har vist sig meget givtigt og meningsfuldt.
Du kan læse mere om OMBOLD.dk HER.
(Foto: Ombold.dk)
Tags In
Related Posts