Mød FS-eksperterne

eSport

Dennis Nordenbøl

Dennis Nordenbøl er den gamle ræv i gamet. Han har som den første herhjemme vundet 3 DM titler i FIFA på PlayStation. Senest har han fungeret som ekspert og kommentator hos eSuperligaen på Canal9.

Jura

Bertel Rasmussen

Bertel Rasmussen rådgiver både amatør- og professionelle sportsklubber samt professionelle sportsfolk om alle juridiske forhold, herunder specielt kontraktlige og disciplinære forhold. Danmarks bedste ekspert i sportsjura.

Fundraising

Steffen Gregersen

Mangler din klub penge til et projekt? Så er Steffen Gregersen, indehaver af AktivFundraising.dk, jeres mand. Igennem mange år har IFS-eksperten hentet penge hjem til foreninger landet over til både store og små projekter.

Frivillighed

Lea Carina Uhd Frederiksen

Lea Carina Uhd Frederiksen er uddannet journalist, men har sideløbende været primus motor i opbygningen af Kronprins Haakons organisation, Global Dignity Danmark. Her har hun erhvervet sig masser af ekspertise og erfaring udi frivillighed.

Coaching

René Sehested

Sehested er professionel coach og indehaver af BedreDIG - og endnu bedre, han er også fodboldspiller. Det betyder at han forstå vigtigheden af, at være mentalt klar, når man træder ind på grønsværen. Sehested kan forbedre din klubs spillers præstationer via mental coaching.

Markedsføring

Lars Vermø

Lars Vermø er stifter og indehaver af SmallBusiness.dk, der er eksperter i online markedsføring og sociale medier. Kundekredsen spænder bredt og alle har fået tilrettelagt deres sociale medier til deres behov og har opfyldt deres mål og øget synlighed og bedre interaktion med kunderne.

Sponsorer

Lars Bræmer

Bræmer er stifter af SponsorAgenten.dk. Her gives sparring til sportsklubber med at opbygge den røde tråd i sponsorarbejde, og give dem et stort økonomisk løft, via nyt sponsorkoncept. Her bliver klubbens værdier og visioner synliggjort for erhvervslivet, der gør det interessant at være en del af dette netværk.

Kost og Træning

Jakob Vindt

Jakob Vindt er uddannet fysioterapeut, kostvejleder og personlig træner samt medstifter af Vindtphysique.dk. På Fodboldstudier.dk vil Vindt være med til at guide dig til hvordan du træner og spiser bedst, hvis du vil forbedre dine præstationer på banen. Derudover får du masser af info omkring skadesforebyggelse og genoptræningsprogrammer.

Sportspsykolog

Nikolaj Bonde Korsgaard

Sportspsykologi handler både om at få det optimale ud af din daglige træning, om at kunne levere en toppræstation i konkurrencer, om at håndtere uddannelsen, vennerne, kæresten, dine forældre – og alt andet der sker i dit liv. Nikolaj er ekspert på området, og kan hjælpe jer til at forbedre jeres præstationer.

Børnefodbold

Lasse Vinning

Børnefodbold er et af de vigtigste områder i fodbold. På Fodboldstudier.dk har vi en af de skarpeste hjerner indenfor området i Danmark. Lasse Vinning er ejer af Football FUNdamentals er en virksomhed med speciale i børnefodbold. Vinning er uddannet A-licens træner og har erfaringer med børnefodbold fra Right to Dream (Ghana), West Ham United, AGF og FC København.

Vil du være

Ekspert på FS?

På Fodboldstudier er vi altid på udkig efter eksperter der vil gøre en forskel for dansk breddefodbold og dele ud af sin erfaring og viden til de knap 2000 danske fodboldklubber, som Fodboldstudier dækker.

Send en mail til sup@fodboldstudier.dk, hvis du er interesseret i at komme med i ekspertpanellet.